Halmstads mange smukke strande er kendte. Noget andet, vi elsker og har masser af, er søer. Vi har over 120 søer, du kan glæde dig over.

Vi har udvalgt 7 favoritter, som er ideelle udflugtsmål. Rundt om mange af dem er der dejlige sandstrande, badebroer, vandreruter, bådudlejning, grillpladser og udspringstårne.

Badeplads ved Brearedsjön i Simlångsdalen i Halmstad

Brearedssjön. Foto: Alexander Hall

Simlångsdalens søer

I det sagnomspundne og naturskønne Simlångsdalen har Fylleån skabt et langt, smalt søsystem. Nord for Simlångsdalen, ved Mahult, ligger Gyltigesjön. Her finder du en dejlig strand og to grillpladser samt markerede vandreruter i skoven.

Lige syd for finder du den lange, smalle Simlången og Brearedssjön. Ved Bredaredssjön er der parkeringspladser, badevig med badebro, grillplads og handicapvenligt tørkloset.

Strandene er både rolige og børnevenlige. Du har mulighed for at leje båd, kajak eller kano og udforske søen fra et nyt perspektiv. Det er altid sjovt at springe i fra båden! Du kan leje kajakker og kanoer hos Tallhöjden (sve) Eksternt link, åbner i nyt vindue. og Flyta.nu (sve). Eksternt link, åbner i nyt vindue.

Udsigt over Torvsjön i Halmstad

Torvsjön

Torvsjön og Toftasjön

Vest for Simlångsdalen ved Marbäck ligger Torvsjön og den mindre Toftasjön. Begge er glimrende til vandhunde. Her har du adgang til strand, grillpladser, badebro og vandrestier omkring søerne samt i de nærliggende skove. For de eventyrlystne er der også en lian ved Toftasjön, hvor man kan svinge sig ned i vandet.

Hvis du har lyst til en pause fra strand og badning, er det ideelt at gå en tur på stien og udforske området rundt om søen. Hvis du bruger en hel dag disse steder, er det nemt at købe noget lækkert mad, som du kan grille på en af de mange grillpladser.

Stora Skärsjön og Tostarpasjön

Stora Skärsjön og den mindre Tostarpasjön ligger i nærheden af Tönnersjö. Eftersom Tostarpasjön er mindre, bliver den hurtigt opvarmet på varme sommerdage. Begge har en badebro, så du kan springe ned i det spejlblanke vand.

Søerne ligger i nærheden af Halmstad Tönnersjö Golfbane (sve), Eksternt link, åbner i nyt vindue. hvilket gør det nemt at tage en forfriskende dukkert efter en god omgang golf.

Mere badning og livet ved kysten

Mere af Halmstad