Magisk mørke

Der er noget specielt ved mørket i Halmstad. Det begynder der, hvor sensommeren på et tidspunkt går over i efterår. Når skumringen kommer, bliver himlen pludselig et stort biograflærred med konstante skuespil med lys og himmellegemer.

Mørket muliggør også nye aktiviteter, når levende lys og lamper oplyser aftenerne og flammer blafrer hypnotisk i vindpustene. Her er nogle tips om, hvad der sker i Halmstad, når mørket sænker sig over vores smukke omgivelser.

 Nordlys over Särdals mølle i Halmstad

Särdals mølle. Foto: Patrik Leonardsson

Nordlys

Er der noget mere magisk end nordlys? Ja, du kan faktisk se nordlys selv i det sydlige Sverige. Nogle af vores favoritstedet at holde udkig efter lysfænomenet er Tyludden i Tylösand eller fra Ivars Kulle. Oftest er fænomenet for svagt til at kunne ses med det blotte øje, så glem ikke at bruge dit mobilkamera med mørkeindstilling. Et tip er at komme med i facebook­gruppen Norrsken (nordlys) Eksternt link, åbner i nyt vindue. for at få en prognose om, hvornår der er en chance.

Sammen med naturfotografen Patrik Leonardsson har vi udarbejdet en nordlysguide, så du kan få mest muligt ud af din oplevelse af nordlys i Halmstad.

 Græskar og stearinlys på et bord udenfor i mørket

Foto: Volodymyr Melinyk, Mostphotos

Slik eller ballade

Hvad er mørket uden dets egen højtid – Halloween (sve)! Hold øje med vores begivenhedskalender (sve) for at se, hvad der sker i Halmstad i efterårsferien (sve). Der bydes på alt fra spøgelsesjagt ved Haverdals Camping, græskarjagt på Söderpiren til spøgelsesvandringer på Hallandsgården.

Optræden i Stora salongen på Halmstad Teater

Halmstads Teater

Kryb ind i kulturmørket

Den mørke tid på året er perfekt til at krybe ind i kulturmørket. Følg med i musikens rytmer, grin ad komikere og bliv fuld af beundring over dansenumre. I Halmstad er der flere kulturscener at besøge. Herunder Halmstads Teater (sv), Eksternt link, åbner i nyt vindue. Kulturhuset Najaden (sv), Eksternt link, åbner i nyt vindue. Stadsbiblioteket i Halmstad (sv) Eksternt link, åbner i nyt vindue. og Halmstad Arena (sv). Eksternt link, åbner i nyt vindue.

Fugle i et træ i skumringen

Foto: Anki Höglund, Mostphotos

Kulturarven i Kvibille

Vidste du, at der findes en kulturvandring i Kvibille som indeholder ti forskellige stop? Vandringen er ca. fire kilometer lang, og fører dig til en runesten fra 1100-tallet, Gæstgiveriet med historien om et 200 år gammelt skelet og fangehullet Kungshög. Du kan også se en myteomspunden gravhøj på over fire meter i diameter samt henrettelsespladsen, hvor blandt andet Jacob Olsson Qwick blev henrettet. Jacob var i 1847 den sidste, som blev henrettet i Kvibille. Et besøg i Kvibille passer perfekt til den historie- og skræklystne, når mørket kommer snigende…

En stor sten og Mælkevejen

Foto: Patrik Leonardsson

Himmellegemer

Begiv dig ud for at lede efter stjerneskud, stjernebilleder og kometer på himlen, og føl dig nærmere på rummet end nogensinde før. Kig på lightpollutionmap.info Eksternt link, åbner i nyt vindue. for at finde et godt sted uden lysforurening til at se efter himmellegemer, stjerneskud eller hele Mælkevejen!

Hallands Astronomiske Forening, HASTRO (sv) Eksternt link, åbner i nyt vindue. holder til på Plönningeobservatoriet og arrangerer aktiviteter som stjernekiggeraften og teleskopaftener. På hastro.se (sve) Eksternt link, åbner i nyt vindue. finder du desuden en fantastisk kalender over hvad der sker på himlen i årets løb.

Person, der ser spil i en butik i Halmstad

Shopping til hyggelige indedage

Dejlige dage ude i den friske luft er al ære værd, men at bruge tiden indendørs sammen med nære og kære er også hyggeligt. Forinden kan du tage på en shoppingrunde i city og anskaffe dig alt, hvad du har brug for til dovne dage indendørs. Tænd lys, spil selskabsspil og spis noget lækkert sammen.

Venner spiser på restaurant og griner.

Fra grillpladser till gourmet

Tag med familien eller vennerne ud i naturen, og lav jeres måltid over åben ild. Ildens knitren skaber en skøn atmosfære samtidig med, at I tilbereder jeres måltid i skumringen. I Halmstad er der flere grillpladser (sve) med magisk udsigt. Hvis du ikke vil lave maden selv, findes der mange hyggelige restauranter at krybe ind i. Und dig selv, og dem du er sammen med, en smagsoplevelse samtidig med at I læner jer tilbage og lader restauranten klare arbejdet.

Hotell Mårtenson i Halmstad

Hotell Mårtenson

Overnatning

Tag på en afstikker i mørket, og tjek ind på et omfavnende hotel. Du behøver ikke at rejse langt for at komme væk fra hverdagen. En weekend eller en overnatning giver ofte ny energi til efteråret. Nyd en morgenmad, som serveres med omtanke, tag en slentretur i byen og kryb ned i en skøn hotelseng senere.

The Spa på Hotel Tylösand.

The Spa på Hotel Tylösand. Foto: Pamela Hanne

Spa

Hallänninge lever længst i hele Sverige. Måske er det evnen til at nyde livets goder som er forskellen? Und dig et besøg på et af Halmstads afslappende spa-anlæg, og få ny energi.

Kaffe bryggs på Cortado coffee shop i Halmstad

Cortado coffee shop

En varmende efterårskop

Efteråret er noget helt specielt. En behaglig ro lægger sig over byen. Naturen får en anden karakter, bliver klædt i varmere farver og er smukkere end nogensinde. Er der så noget bedre end at nyde en varm drik med en du holder af? Fra Slöinge i nord til Linjegatan og Halmstads indre by finder du økologisk håndværkskaffe af bedste kvalitet. På siden Lidt Halmstad i glasset har vi samlet lokalt dyrkede drikkevarer. Har du lyst til noget lækkert til? Så tag et stop på en af byens caféer. Her serveres alt fra kage og snacks til mere mættende alternativer. Selvfølgelig med en varm drik til.

Mere efterår

Mere af Halmstad