Halmstad Slot

Lyt

Halmstad Slot er smukt beliggende ved Nissan, knap 2 kilometer fra havet. Da slottet blev bygget i begyndelsen af 1600-tallet, var Halmstad og Halland danske. Kong Christian IV mente at have brug for en større og mere prægtig bolig under sine besøg i Halmstad, og konstruktionen tog fart.
Teaterforestilling i Halmstads slotsgård

Teaterforestilling i Halmstads slotsgård

Halmstad Slot i dag

I dag bor lensmanden på slottet, og Länsstyrelsen har deres kontorer her. Om sommeren bruges borggården ofte til udendørsteater og musik. Hver jul arrangeres et traditionelt julemarked her. Fra tid til anden bliver der også arrangeret madmarkeder her. Nogle gange åbner slottet op for populære guidede ture. Hvis der er planlagte guidede ture, finder du dem i vores begivenhedskalender (Swe). I 2019 fejrede Halmstad Slot 400 året med flere festligheder.

Syd for slottet ligger slotsparken og nogle rester af fæstningsværkerne, der er bygget i begyndelsen af 1600-tallet. I Slotssøen findes kunstværket 0 + 0 = 8, eller "Nollan", som det kaldes i folkemunde. Ved hjælp af vandspejlet skaber illustrationen et 8-tal. Et evighedssymbol og et tegn på Halmstads indtræden i det ottende århundrede som by.

Slottsparken med damm och konstverket Nollan

Slotsparken med Fredrik Wretmans kunstværk 0 + 0 = 8

Halmstad Slot bliver opført

Før slottet blev bygget, boede kongen i lensmand Poul Hvitgelts embedsbolig under sine besøg. Boligen lå samme sted, hvor slottet ligger i dag. Byggeleder og arkitekt var Hans van Stenwinkel den Ældre, men han døde i 1601, allerede ved opstarten af byggeriet. Stenwinkels elev, bygmesteren Willum Cornelissen, måtte overtage og færdiggøre slottet. Begge var af hollandsk byrd, og er begravet i St. Nikolai Kirke. I 1609 begyndte man at omdanne gården til slot, og 9 tilstødende parceller blev købt.

Slottet, som består af fire længer omkring en bordgård, stod færdigt i 1619. Den sydlige længe blev formentlig bygget først, og der lå blandt andet de kongeliges bolig. Halmstad Slot blev bygget som en lystslot og til afslapning, men var også et sted, hvor kongen overnattede på sine inspektionsrejser. Det ligner mere datidens danske landslotte, end de store prægtige slotsanlæg.

 Tårnet på Halmstad Slot

Tårnet på Halmstad Slot

Kong Christian IV var en stor bygherre, og lod flere byer, slotte og fæstningsværker opføre. Det var ham, der gav ordre til at bygge Halmstad Slot. I dansk arkitektekturhistorie har Kong Christian IV givet navn til en byggestil, kaldet Christian IV Renaissance, og Halmstad Slot hører til i denne byggetradition. På Halmstad Slot kan du se den særlige stil i det smalle høje tårn med sin hætte.

Kristian IV eller Christian IV kaldtes den daværende konge på svensk, og på dansk Christian 4. Hans monogram, C4, vidner også om, at dette er sådan han selv stavede sit navn.

Skulptur vid Rådhuset på Kungamötet

Edvin Öhrströms skulptur Kongemødet vid Halmstads rådhus

Kongemødet

20. januar 1619 ville svenskerne erlægge den sidste betaling af Älvsborgs anden indløsningssum. Overdragelsen skulle have fundet sted på Halmstad Slot. Godt en måned senere, 25. februar – 3. marts, mødtes den svenske Kong Gustav Adolf II og den danske Christian IV på slottet, og drøftede samarbejde og havde forhandlinger. De skulle have moret sig kongeligt med store festligheder, og spiste, drak og dansede i en uges tid. På den tid kunne et kongeligt taffel omfatte 4 serveringer med 20 retter i hver servering, samt 35 udbragte skåler, hvor glasset skulle tømmes helt. Det siges, at kongerne godt kunne lide hinanden, selvom de var fjender, når det gjaldt territorium "Den eneste fejl ved Christian IV er, at han er min nabo." De varede dog ikke længe, før man lå i krig igen. Kungamötet er skildret i en statue ved Rådhuset på Stora Torg i Halmstad.

Også andre kongelige har besøgt Halmstad Slot. Dronning Kristina overnattede her i 1654, da hun abdicerede fra den svenske trone og var på vej mod Rom. Karl XI holdt rigsdag her i 1678. Han boede også her i en uge sammen med sin kone Ulrika Eleonora den Ældre, efter de var blevet viet på Skottorp Slot i 1680. Også Karl XII, Gustav III og Gustav Adolf VI har besøgt slottet. Kong Karl Gustav XVI og Dronning Silvia har besøgt slottet flere gange, og overnattet en gang.

 Halmstad Slot ved Nissan

Slottet blev svensk

Kong Christian IV fik ikke glæde af slottet ret længe. I august 1645 blev slottet svensk. Svenskerne byggede videre på slottet. I 1658 var der en intern befæstning færdig til beskyttelse af slottet, og facaden havde fået meget mindre vinduer.
Siden 1945 er slottet blevet brugt som residens for lensmanden i Halland og er kongelig residens ved besøg i Halmstad. Den første svenske lensmand, der boede på slottet var Bengt Christoffersson Lilliehöök.

Restaureringer og vægmalerier

Halmstad Slot er blevet restaureret flere gange. I det 18. århundrede blev boligdelen genopbygget, og de sydlige og nordlige længer fik det ødelagte tag dækket med skifer, som det har i dag. På samme tid blev den forfaldne Slotskirke omdannet til kornmagasin. I slutningen af 1880’erne blev der bygget en etage på den østlige længe. Vinduerne blev også udskiftet for at gengive slottet sin oprindelige karakter. I 1917 blev der lagt centralvarme ind.

Møblerede rum på Halmstad Slot

Slottet har haft flere forskellige farver. I 1770'erne blev det malet gult. I 1968 blev slottet maler i en laksrosa nuance, som skulle minde om den oprindelige. Ved den næste ommaling i slutningen af 1990'erne blev slottet malet i en moderne farve, efter pigmenter fra den oprindelige farve blev fundet.

I 2000 besluttede Statens Fastighetsverk at restaurere salonen, da det viste sig, at der stadig var vægmalerier under tapetet, der blev sat op i 1960'erne. De kraftigt oliemalede vægge holdt farven godt, da tapetet blev fjernet. Samtidig med at væggene blev restaureret, blev der foretaget en renovering og færdiggørelse af det løse interiør. I foråret 2001 var restaureringen færdig.

Gudinna målad av Halmstadgruppen

Gudinna, malet af Stellan Mörner og Esaias Thorén

Kunst på slottet

I 1920–1935 blev Halmstad Slot en del af kunsthistorien. Lensmanden, Axel Mörners, søn, Stellan Mörner var medlem af den surrealistiske kunstnergruppe Halmstadgruppen. Stellan Mörner og Esaias Thorén fik til opgave at dekorere den store salon med 10 vægmalerier med inspiration fra 1700-tallet, og som forestillede gudinder. Gudinderne symboliserer de romerske dyder: håb, lykke, troskab, kyskhed, mådehold, kærlighed, retfærdighed, styrke, sandhed og visdom.

I 1960'erne blev malerierne tapetseret over, da man ville gøre salonen mere gustaviansk. En del rundt om en dør blev frilagt igen i 1970'erne. De resterende blev først synlige ved en restaurering i 2001.

Halmstad Slot bliver i dag forvaltet af det Statens Festighetsverk, og blev fredet i 1935.

Mere kultur og historie

Guldkorn

Mere af Halmstad